Julebrev 1998

Julen 1998

Så er det sør’me december igen ! I lighed med sidste år gør vi det her med julekort på den rationelle måde – tilgengæld kan vi så sende et par billeder fra året der er gået med. Josefine er startet i Viktor’s gode gamle vuggestue. Hun faldt meget hurtigt til og er i det hele taget i en utrolig god udvikling. Benthe og Josefine havde jo et ekstra halvt år og det har de begge nydt. Josefine har været forskånet for sygdom af betydning og det har været en stor lettelse i forhold til, hvordan Viktor havde det, da han var på hendes alder. Josefine tog usikkert sine første skridt i sommerferien og begynder nu så småt at lægge an til at snakke.

1998_fodselsdag.gifViktor er nu blandt de store i børnehaven og nyder de udfordringer han får der. Vi har så meget styr på hans astma at han tilsyneladende ikke begrænses i sin fysiske udfoldelser. Viktor er storebror og vel at mærke en af de rigtige gode af slagsen. Han er en god model og et godt eksempel for Josefine, hun er tilgengæld hurtig til at lære alle hans tricks – hun har netop lært at kravle op i Viktors etage seng – uha ! Forældreorloven som Benthe havde i forlængelse af sin barselsperiode udløb i sommers og Benthe startede igen på arbejde. Rart for hende at komme ud blandt gode kollegaer og igen gøre brug af sin faglige evner. Desværre viste det sig at det besvær hun havde haft siden graviditeten blev værre. Det har nu tvunget Benthe til at være sygemeldt. Hun har bækkenløsning og har nok gået med det i en rum tid. Vi håber naturligvis på at Benthe kan slippe af med smerterne og at hun kan få en fornuftig hverdag og komme i arbejde igen evt. på lidt nedsat tid.1998_viktor.gif

Når familien rammes af sygdom bruger vi naturligvis kræfterne på det, og vi har ikke haft så meget overskud, som vi kunne ønske til at dyrke familie og venner. Men vi har alligevel haft gode stunder og ikke mindst den glæde at opleve, at vores børn vokser og trives.

1998_lego.gifI regn og blæst er Legoland bedst ! Der er i hvert fald ikke så lange køer! Sommerferietid er ensbetydende med en tur i legoland. Vi havde, trods det meget danske vejr, en SKØØN dag sammen i Legoland. Viktor synes at specielt Ridderborgen og dragen var enormt god. Vi så børneteater med en prins og en prinsesse, der blev tryllet om til en frø. Vi sluttede dagen med pomfritter og is, indenfor i varmen.

Vi fik besøg af Marlene, Ole og Amalie fra Nord Norge. De var på ferie i Danmark og kom forbi Højbjerg sammen med mormor og morfar. Det var rart at se så godt de havde det og at Amalie trives så godt. Viktor synes det var lidt sjovt at høre hende tale norsk. De fik en masse babytøj med hjem så de kunne være klar til at tage godt imod deres lille Sebastian. Vi glæder os til hans dåb her i julen.

1998_cirkus.gifVi blev inviteret i Cirkus Bennewies af Kim’s forældre. Hele familien var afsted i samlet flok: Poul, Connie, Dorthe, Jesper, Kim og Benthe. Samt naturligvis turens midtpunkter: Emma, Viktor, Magnus og Josefine. Vi havde en helt utrolig dejlig aften. Specielt klovne- og trapeznumre gjorde indtryk. En skøn aften.

I sommerferien havde vi via vores naboer lånt Tranum Gamle Skole, som ligger i en af landets dejligste egne. Her er både Vesterhav, klitplantager, skove og ikke mindst Nordjyder.

Skolen er meget gammel og vejret var MEGET vådt, så både Benthe og Viktor måtte døje en del med deres astma – og det præger naturligvis humøret en grad eller to. Vi havde dog en dejlig uge hvor vi trods det dårlig vejr fik set en rigtig vesterhavs solnedgang fra stranden, udforsket Fosdalen, besøgt Nordsømuseet og spist en masse is og slik. Viktor savnede vist en legekammerat, så da naboens Levi kom over var der næsten omgående kontakt – herligt som ungerne kan finde sammen uden forbehold.

1998_benthe_kim.gifI ugen efter havde vi fået lov at låne sommerhuset i Blåvand. Vi ankom sent til Benthe’s forældres sommerhus, men blev modtaget at Dagny og Frederik med åbne arme. Vi havde en dejlig lørdag sammen og så så endelig solen søndag morgen ! Vi nød det lidt bedre vejr og oplevede den ubeskrivelig luksus at få en hel stranddag med godt vejr. Vi blev en smule brankede, man tror det jo ikke !

Josefine lære at gå !Josefine’s 1 års fødselsdag skulle naturligvis fejres og det blev den. Vi havde besøg af Ellen, Ekhard, Susanne, John, Bjarne, Birgith, Bjarke, Moster Hanne, Ole, Lone og børn – en ganske pæn folk i det lille sommerhus. Vi havde en dejlig dag med grill, kroket og fødselsdagssang.1998_ekhard.gif

I det tidlige forår besøgte vi Lotte, Tom, Andreas, Troels og Niels og havde et par hyggelige dage, med både hygge og sightseeing i København. De kom tilgengæld på besøg i sommerferien – det var bare så hyggeligt for os alle. Især synes Josefine om at være midtpunkt for drengenes hele og kærlige opmærksomhed. Vi havde en rar aften sammen og tog dagen efter i Djurs Sommerland da den danske sommer viste sig fra sin lidt pænere side. Vi havde en skøn dag med masser af sol og en “ordentlig en på opleveren”. Viktor prøvede en masse ting, men specielt King Kong i Afrikaland og Cykelbåden kan han huske. Hvad han selv nævner som dét bedste er dog: Guldgravning – han viste sin guldmønt til alle.

Alt i alt en aktiv og våd sommerferie som vi alle nød, men det er faktisk også dejligt at komme hjem. Vi er bare så glade for det sted vi bor, vi skal bæres ud med benene først !

Og det var så slut på den “efterårsferie” ! Vi fik ikke alt det gode vejr som høre til en sommerferie, så næste år tager vi sydpå til varmen – basta !

Kim har fået nyt arbejde hvor opgaverne ikke er blevet mindre spændende. Han skal bl.a. sikre at WM-data BFC kan tilbyde de bedste løsninger inden for Internetområdet. I øjeblikket er det navnlig handel på Internet der er spændende.

I denne juletid har vi fuldt blus på julehyggen og vi nyder at kunne dyrke en række juletraditioner sammen med ungerne. I år er vi startet med at holde: “Mørkning” hver aften. Vi slutter dagen alle sammen i sofaen med kun et stearinlys tændt. Så taler vi om dagens gode oplevelser og far fortæller julehistorie om et lille fattig bondehus der er beboet af en lille familie og ikke mindst en drillenisse. I en travl måned giver den lille stund, hver dag ro og nærhed – vi nyder det alle.

Mange kærlige julehilsner og godt nytår
Viktor, Josefine, Benthe og Kim

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s